Som det tydeligt kan ses på billederne er forgaflen noget medtaget, selvom benene har fået et tyndt lag lak, hvad der selvfølgelig giver nogen beskyttelse, så vil stenslag slå små huller i lapforseglingen. Herunder kan vand trænge ind, og en tæring vil herunder udvikle sig. Hvis man kører om vinteren hvor det er saltvand der kommer ind under lakken kan det lynhurtigt gå virkelig galt. Min MC har overhovedet ikke kørt om vinteren, ja knap nok i regnvejr, men det har givet nogen misfarvning alligevel.










Nu var det sådan at jeg alligevel havde tænkt mig at kontrollere olien i forgaflen, da jeg havde hørt fra andre at olien var af dårlig kvalitet og at mængden ikke var i orden. For at få olien af, er der i bunden af forgaflen en umbragobolt der skal løsnes. For at kunne komme til den, så skal akslen ud, og så kan man jo lige så godt fortsætte og trække hjulet af, afmontere bremsetøj og forskærm. Skruer man umbragobolten helt ud kan forgaffelens ben trækkes helt af.







Herunder

Olien er aftappet og yderbenet trukket af. Kvaliteten af olien kan jeg ikke sige noget om, men den virker ok, derimod var der kun 100 ml på, den rigtige mængde har jeg hørt skal være 250 ml.
















Her ses det færdige arbejde, efter et par timers pudsning. Til at fjerne lakken, brugte jeg en grov stålgrydesvamp og til slut ståluld. Grydesvampen skal bruges med en let hånd, så kommer der ingen ridser.



Herefter er det bare at samle det i modsat rækkefølge, husk at sætte skærmen på før hjulet, det gjorde jeg ikke, hvad der gav nogle problemer, da der er ikke meget plads til skærmboltene.



Før forhjulet blev sat på, fik dets lejer en omgang fedt. Det kan være lidt bøvlet at få drevet til speedometeret til at sidde rigtigt, og samtidig få skubbet hjulet ind på plads.








Til slut skal der ny forgaffelolie i. Jeg hældte 250 ml i hvert ben, hvad der nok er lige i overkanten, forgaflen er måske blevet lige hård nok, men i hvert fald bedre end før.