Anmeldelse fra randers amtsavis
 
Kineser med lang lunte
 
ii
 
Bytrafikken er Grand Pumas domæne. Her kan man udnytte den lette motorcykels smidighed, og køreegenskabernes mangler er ikke noget problem. Fotos: Claudio della Velocità

Geely Grand Puma JL 150-9
TEST
Hvor langt vil skatte- og afgiftsplagede danskere bevæge sig ad kompromisernes landevej for at komme billigt til en fabriksny motorcykel? Overraskende langt - at dømme efter dette møde med Danmarks mest solgte mc-model.

Af Klaus Lyngfeld

 
  
 

  Fakta
Pris: 10.499 kr.
Topfart: 95 km/t.
Brændstofforbrug: Ca. 35 km/l.
Motor: 1-cylindret luftkølet 4-taktsmotor med 2 stødstangsaktiverede ventiler. Slagvolumen: 149 cm3.
Effekt: 12 hk ved ikke opl. o/m.
Moment: 10 Nm ved 7500 o/m.
Transmission: 5-trins gearkasse, kædetræk.
Stel: Rørramme i stål.

[ Affjedring for/bag: Teleskopgaffel/2 støddæmperben.
Dæk: 2,75-18 for, 3,00-18 bag.
Bremser for/bag: 235 mm skive/150 mm tromle.
Sædehøjde: 77,0 cm
Tankkapacitet/reserve: 11,0/1,9 liter.
Vægt: 110 kg.
Importør: Geely Motor Danmark ApS, tlf. 97 39 15 77,
http://www.geely.dk/ .

En Geely Grand Puma 150 koster den beskedne sum af 10.499 kr. inklusive registreringsafgift. At man overhovedet kan få en mc-nummerplade til de penge er imponerende i sig selv. Men den lave pris skyldes især, at motorcykler begunstiges af en bundgrænse på 7700 kr., før registreringsafgiftens første trin på 105 procent sætter ind - og den fordel udnytter kineseren nærmest til fulde. Så selv om afgiften i dette tilfælde således udgør mindre end 2000 kr., er der ikke meget tilbage at betale moms og maskineri med.

Resultatet er en motorcykel, som på bredt og unuanceret dansk må kaldes noget billigt bras. Forhistoriske tekniske løsninger blandes med misproportionerede komponenter i elendige materialer, pyntet med lak i tvivlsom kvalitet og krom, der er spættet af rust efter blot tre uger på gaden.

Ingen mc-oplevelse

I sit design ligner Grand Puma de hippeste hippe sportsmotorcykler fra midten af 80'erne, så takket være modens cyklus er den nøgne roadster med den kække styrkåbe lige ved at være moderne igen.

Snarere end det charmerende ydre er den beskedne pris årsagen til Geely'ens voldsomme popularitet. Men man kan ærgre sig over, at de mange købere i jagten på den lavest mulige pris bliver snydt for en ægte motorcykeloplevelse. Ikke nødvendigvis suset af mange kræfter, men den brusende fornemmelse af dynamisk kørsel på en gennemtænkt og velfungerende maskine.

Som transportmiddel over korte afstande er den lille basic-motorcykel på 150 kubik ellers genial. Motorens angivne ydelse på 12 hk skulle række til både anstændig acceleration og en topfart tæt på 100 km/t. 4-takteren nipper ydmygt til brændstoffet (50 km/l er slet ikke uopnåeligt), og den lette og smalle maskine snor sig gesvindt gennem trafikkens mylder. Fremme ved målet er motorcyklen tilmed både nem og gratis at parkere. Altså enhver pendlers drøm, ikke mindst når man samtidig skæver til vægtafgiften på 580 kr. og den årlige forsikringspræmie. I nogle tilfælde fås forsikring til blot 350 kroner, hvis man kan leve med discount-dækning. Risikoen for tyveri er jo nok til at overse.

Jaget vildt

Både nye og gamle motorcyklister i 35-65-års klassen, heriblandt tidligere MZ- og Jawa-kørere med udhulede budgetter, fristes af muligheden for at komme billigt på to hjul med den lille Geely. Problemet er blot, at kineseren ikke er, hvad den giver sig ud for.

De lovede 12 hk er i virkeligheden højst 8, så selv på landeveje (motorvejskørsel må på det kraftigste frarådes) føler man sig som jaget vildt, når bilerne hober sig op bagfra. Og i byens trafik kræver det ihærdighed med gashåndtag og gearskiftets alt for højt placerede hæl/tå-pedal at følge myldretidens rytme.

Dvask er en passende beskrivelse af den smalskuldrede 4-takts-single, men motoren reagerer dog så hurtigt på gassen, at omdrejningstællerens nål halser hjælpeløst efter, når der skiftes gear. Viseren bevæger sig så sløvt, at man skulle tro, nogen havde hældt valium i morgenkaffen. Den bedøvede omdrejningstæller har meget fantasifuldt fået rødt felt ved 10.000 o/m, men selv den mest sadistiske hånd på gassen kan ikke piske den antikke stødstangsmotor over 8000 o/m.

I stedet for at investere et par ekstra dollar i en ordentlig omdrejningstæller, har Geely-folkene valgt at pynte cockpittet med en overflødig gearindikator og en triptæller, som man nærmest skal være hypermobil for at kunne nulstille inde mellem styrkåbe og instrumenthus.

Blikfang uden virkning

Gummi-mufferne på forgaflen, som egentlig hører 70'erne til, giver forhåbninger om en komfortabel affjedring, men sådan føles virkeligheden ikke.

Fjedrene er ganske vist ikke så stramme som de næsten helt stive bagdæmpere, men uacceptabel høj friktion mellem inder- og yderben betyder, at gaflen kun modvilligt bevæger sig over asfaltens ujævnheder.

Forhjulets pyttelille 235 mm skive med 2-stemplet caliper ligner noget fra en legetøjsbutik, og på den måde lever den op til forventningerne. En kort opbremsning fra 60 km/t. kræver en magtfuld næve om grebet suppleret af et solidt tramp på pedalen. Baghjulets 150 mm tromle er formentlig effektiv nok, men en overdrevent kraftig returfjeder på den i øvrigt grotesk store bremsepedal gør det komplet umuligt at fornemme, hvor meget man anvender af bagbremsens kraft.

Prisen får Geely Grand Puma JL 150-9 til at ligne det rene røverkøb. Men kineserens totaløkonomi belastes kraftigt af den simple mekaniks korte serviceintervaller. Allerede ved 300 km skal den en tur omkring forhandleren, og siden kræves der olieskift for hver 1000 km og ventiljustering ved 3000, 5000 og 8000 kilometer.

Er man ikke dus med den slags arbejde, kan der være langt til nærmeste værksted. Geely'ernes lave priser skyldes nemlig også en slank salgsorganisation med få forhandlere. Disse er hovedsageligt cykel- og knallertfolk, hvilket heller ikke er noget plus for den, der skal have sin motorcykel serviceret.

Mangelfuld klargøring

At klargøring ikke altid er så ligetil fremgik med al tydelighed af vores testeksemplar, som i lighed med mange Geely'er til forbrugerne blev leveret med fragtmand direkte fra importøren.

Baghjulet sad pilskævt i baggaflen, så motorcyklen nærmest krabbede sig sidelæns frem. Bremsepedalen sad mere end en tomme for højt og derfor helt uden for støvlesnudens rækkevidde. Desuden var dækkene pumpet til mere end det dobbelte af, hvad der foreskrives på kædeskærmens label.

Vi skal dog retfærdigvis nævne, at importøren inden afsendelsen havde haft travlt med at tilpasse Geely'ens gearing.

Fra fabrikken er Grand Puma's udveksling disponeret til kørsel på dårlige kinesiske veje, og med et bagkædehjul, der er fem tænder mindre, vokser topfarten fra ca. 65 til godt de 90, som bedre passer til vore forhold. Så vi takkede ja til den foreslåede ændring.

En Geely Grand Puma JL 150-9 kan sagtens bruges som et prisbilligt forsøg på livet som motorcyklist. Men realistisk bliver eksperimentet ikke. Dertil minder kineseren for meget om de motorcykler, man finder på karrusellen i et omrejsende tivoli.

Jeg vil til enhver tid anbefale, at man i stedet sætter sine spareskillinger i en brugt maskine eller i en af 125'erne fra de anerkendte japanske producenter. For hvor mange skuffelser er det værd at spare 10 eller 20.000 kr. i en tid, hvor bankerne står i kø for at låne penge ud til en symbolsk rente?

 
 Lagt på nettet den 18. september 2004 kl. 11:30 P