Så fik jeg set på forhjulsbremsen, der var ikke noget galt, men jeg kunne svagt høre at klodserne skurede på ved langsom kørsel. Min erfaring med at samling af maskinen er sket med et nødtørftigt brug af fedt gjorde at jeg skilte det ad.   

Men anelse blev bekræftet, også her var der næsten tørlagt, en anden ting der gjorde det være var, at bremse cylinder ikke var forsynet med en gummi manchet til beskyttelse af stemplet. hvad der vist er det mest normale, kun på min Suzuki AN 125 har jeg været ude for at denne vigtige detalje også manglede.

Det hele blev renset og konserveret godt med kobberfedt og samlet, herefter kørte det perfekt. ( bremseklodser vil i de fleste tilfælde berøre skiven svagt, det er der ikke noget galt ved, hvis bare forhjul kan løbe frit rundt. Hvis man løfter forhjul og giver det et skub med hånden skal det kunne køre ca. 2 omgange, så er det i orden.

Så mit råd til andre Lifan ejer er, se lige at få kigger på bremsen, og især, få smurt noget fedt omkring bremsecylinderens stempel, for at forebygge et senere rustangreb her, hvad der jo kan blive en kedelig og halvdyr sag ( cyllinder bliver utæt) og det vil med sikkerhed først viser sig efter garantiens udløb, eller når der skal skiftes klodser, måske ikke første gang de skal skiftes, men en dag kommer regningen.

          Sådan afmonteres den 

Det er ikke særlig svært, man skal selvfølgelig være omhyggelig, men med en smule omtanke er det ikke svært, og umuligt at samle forkert igen. 

Start med at løsne møtrik nr. 2 og  umbraco nr. 3, derefter skrues de to bolte nr.1 helt ud,  hvorefter bremsetøjet er fri og kan trækkes ned og tilbage for at få det fri af bremseskiven. 

for at kunne få bremseklodser af skal nr. 3 skrues helt ud, møtrik nr. 2. skrues af og det hele kan trækkes fra hinanden, på de to glideaksler.

ps. den lille nippel over pos 3 er til udluftning af bremsecyllinder, den skal kun bruges til udluftning, hvis der er kommet luft ind i bremsesystemet. 

 

 

 

 

Her ligger alle dele adskilt, renset og smurt med kobberfedt. Vær opmærksom på bremseskiven og bremseklodser, der må under ingen omstændigheder komme fedt herpå, under arbejdet kan det ikke undgås at fingere bliver fedtet ind, så undgå at berører bremsebelægning med dem, også selv om hænder er tørret af med en klud, der skal nemlig intet til for at nedsætte bremseeffekten.

 

 

 

 

 

 

 

 

Her har vi bremsecylinder og dens stempel, Før jeg lagde et lag fedt omkring stemplet, pressede jeg det lidt ud, ved at aktivere bremsehåndtag et par gange, her skal man være forsigtig, kommer det for langt ud falder det af. Det kan selvfølgelig sætter i igen, men så skal man herefter påfylde bremsevæske og udlufte bremsesystem.

Stempel blev renset grundigt med en klud og terpentin ( brug ikke noget voldsommere end det, det er vigtigt at det er helt rent før det skubbes tilbage da gummi tætningsring ellers vil tage skade og blive utæt, og efter 10.000 km vil der være masser af fastbrændt snavs på ) herefter indsmøres det med kobberfedt og trykket i bund igen med en skruetvinge.

Er det nye klodser der kommer på, og har man efterfyldt med bremsevæske i mellemtiden, hvad jeg ikke anbefaler, kan man med fordel løsne udluftnings nippelen når stempel trykkes tilbage.

                                                                                       

 

 

 

                                                                                           Luft i bremsesystem 

Hvis bremsen virker svampet eller fjedrer er det fordi der er luft i systemet sådan udluftes det. Tryk bremsehåndtag langsomt ind, og lad en hjælper løsne udluftnings nippel, lige før håndtag er i bund lukkes nippel, og bremsen slippes, dette gentages indtil alt luft er ude af systemet. hold øje med væske beholder og efterfylde. Har man en slange (benzin 1½ m.)  eller andet er det en stor fordel, og gør arbejdet meget lettere, hvis den sættes på nippel og den anden ende føres ned i en flaske der er fastgjort oppe ved styret, på denne måde der vil der kun vanskeligt kunne trækkes luft ind i systemer igen, og man undgår også svineri med bremse væske på fliser.

Vigtigt når det hele er samlet, så tjek alt efter endnu engang, har man glemt at stramme en bolt, eller noget ikke sidder som det skal, kan det få katastrofale følger, med hospital til følge.