|
Det jeg ikke var helt tilfreds med ved sædet var at man gled lidt frem, og her sad man ikke så godt. Hvis man havde løse bukser på, kunne man også risikere at nosserne kom lidt i klemme. Andre jeg har talt med har haft den samme fornemmelse. Jeg så en der havde løftet sædet forrest, det virkede godt, der kom dog en sprække mellem sæde og stel hvad der ikke var helt pænt. Jeg valgte i første omgang at fjerne det gamle betræk og polstring, og bygge sædet helt om, også af den grund, at skumgummi var lidt for hårdt, og regnvand kunne trække ned i skumgummi gennem knapperne på sædet. Den løsning hjalp lidt på det, dog var det skumgummi jeg brugte så blødt så man sank helt igennem, så selv om det virkede blødt, kunne man godt blive øm i numsen, og der var overhoved ingen affjedrende virkning. En ny ide opstod derfor hurtigt, jeg skar nogle fuger i det gamle, antallet, breden og dybden af dem, var så bestemmende for hvor blødt sædet blev, og det kunne tilpasses min vægt så man rigtig sank ned i det, det virkede herefter blødt og behageligt og meget mere affjedrende end før.
|